HYPNOTERAPI
FOR DIG DER ØNSKER HJÆLP
TIL ET BEDRE LIV
Ønsker du hjælp til et bedre selvværd, fobier, neglebidning, angst, sukkerafhængighed, spiseforstyrrelse, traume, OCD, stress, søvnbesvær, uro, så kan jeg hjælpe dig gennem min meget effektive hypnoterapi.
Målet med hypnoterapi er at neutralisere de overbevisninger, vaner og følelser, som du ønsker at skille dig af med. De negativer overbevisninger, vaner og følelser, som forhindrer dig i at føle dig tilfreds, tryg, glad og i balance.
Hypnoterapien hjælper dig også til at opbygge nye positive tanker, følelser og vaner, så du kan opnå varige forandringer.
De fleste opnår forandring allerede efter 1. session.
Hypnoterapien foregår i Gentofte eller i København K.
En terapisession varer 2 t. og koster 1600 kr.
Et hypnoseforløb består af mellem 2-5 sessioner alt efter, hvad du ønsker hjælp til.
Du kan booke en tid hos mig ved at skrive til: info@camilapearl.dk
Anbefalinger
Jeg har i mange år kæmpet med tankemylder, og nu tog jeg beslutningen om, at tiden var inde til at prøve noget nyt. Jeg var i et intenst hypnoterapiforløb hos Camila på i alt fem gange, hvor hun allerede fra starten fik skabt et trygt rum. Camila er virkelig behagelig, og jeg slappede hurtigt af i hendes selskab. Allerede efter første gang kunne jeg mærke, at noget begyndte at ændre sig for mig. Forløbet hos Camila har virkelig rykket noget hos mig, og jeg går anderledes til tingene nu - både professionelt og privat. Tankerne myldrer ikke i samme grad som før, og jeg ser mig selv på en anden måde. Jeg fik også virkelig gode redskaber til, hvordan jeg kan hjælpe mig selv, hvis tankerne stadig driller - og det er jeg meget taknemmelig for, for de er en kæmpe hjælp.
Jeppe H.
Projektleder
I hypnoseforløbet kom jeg i den grad ind til min kerne af, hvor mit lave selvværd og min selvkritik var opstået. Du tog mig med på den blideste og mest omsorgsfulde rejse ind i hypnosen, hvor jeg var tilbage til fosterstadiet i min mors mave. Her både mærkede jeg og så mig selv, hvilket var den vildeste oplevelse, jeg har prøvet. Og her fandt vi sammen kernen til mit lave selvværd.
Denne rejse er en rejse, jeg aldrig vil glemme, og det gav så god mening at have arbejdet med selvværd i gruppen med de teoretiske- samt praktiske opgaver inden. Jeg tog opgaverne alvorligt, og arbejdede med dem hver dag, og det gør jeg fortsat.
Jeg er overbevist om, at jeg omsatte din viden samt erfaring, til et positivt syn på mig selv, for jeg tog rejsen seriøst, og jeg valgte mig selv til.
Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Camila, da dette er en rejse langt ind i et bedre jeg, uden det kræver et pas, men et ønske om at vælge sig selv til.
Kærlig hilsen Mette
Mette H. Skolelærer
